Jule måneden

Så er det værste mørke ovre – og lysere tider er igen på vej .

Hurtigst muligt vil vi i det nye år få etableret møde med Bank og Advokat.

Foreløbigt har de fået tilsendt en skitse til det værdigrundlag, som de så kan få lov at give deres bud på, hvorledes dette skal ‘pakkes ind i’ benhård jura og solid økonomi.

Nedenstående er tekst skitsen til værdigrundlaget. Læg mærke til, at hovedinspirationen er en såkaldt ‘Socialøkonomisk virksomhed’ – og at der dermed ikke vil være opdeling af eksempelvis det økonomiske fundament og den kulturbærende del.

Rimsøhuset er et kulturgenererende hus beliggende i landdistriktet.
Rimsøhuset leverer rammerne til de kulturelle udfoldelser og værksteder, der ellers ikke rummes af egnens mange sportshaller.
Rimsøhuset er på alle måder et rummeligt sted at mødes for i fællesskab med andre, at kunne udfolde de mange aspekter af samvær- og virke, som både værner om de etablerede former; men som også – i samspil med omgivelser i tiden – generer nye lokalkulturelle udtryk.
En central del af Rimsøhusets værdier er dets rummelighed og gæstfrihed. Dette giver sig specielt udtryk i husets ”Bed and Breakfast” afdeling, som er etableret i de af husets et-værelses lejligheder, der er indrettet til også at kunne rumme bevægelsehæmmede gæster. – Huset er tillige meget børnevenligt indrettet og vil evt. kunne rumme familieværksteder og anden former for større socialt betonede gæsteophold.
Huset drives primæret af frivillige i samarbejde med efterskolen ”Helle” beliggende i Gjerrild, som bruger Rimsøhuset aktivt som praktikplads for skolens S.T.U. elever.
Rimsøhuset er (vil være ?) organiseret med forbillede i lov om socialøkonomiske virksomheder; med en ligevægtning af den drift-finansierende erhvervs del og kulturhus delen, – uden at de to dele dog vil være adskildt.

Har du en kommentar – så kom endeligt med den her på siden. –

Hvis siden virker som det er hensigten, så skulle det være muligt. Hvis ikke – så skriv lige til Rimsoehus@gmail.com