Forretningsbetingelser
1. Anvendelsesområde
Disse forretningsbetingelser gælder for enhver aftale om ydelser leveret af primahost.dk, såfremt andet ikke er skriftligt aftalt.
2. Aftalers indgåelse
Aftale om levering af ydelser indgås altid på baggrund af et forudgående skriftligt tilbud, godkendt af kunden. Ydelser udover det i tilbuddet anførte, vil blive faktureret særskilt til gældende timepriser.
Ved indgåelse af aftale, accepteres det samtidigt, at kunden modtager nyhedsbrev fra Primahost.
3. Kundens forpligtelser
Kunden er forpligtet af de i tilbuddet aftalte deadlines. Overskrides disse, er Primahost berettiget til tilsvarende udskydelse af leveringstidspunkt.
Alt materiale (tekster, billeder og grafiske elementer) skal afleveres i elektronisk form, med mindre andet er aftalt. Alt billedmateriale på kundens website skal, jf. lov om copyright, leveres af kunden.
Med mindre andet er aftalt, skal link til www.primahost.dk som minimum være at finde på websitets forside af den leverede løsning.
Kunden er forpligtet til at meddele eventuelle adresseændringer til Primahost.dk.
4. Primahosts forpligtelser
Primahost forpligter sig til at levere aftalte ydelser.
5. Ejendomsret
Løsninger leveret af Primahost omfatter kun brugsretten til disse, og de må ikke kopieres, videresælges eller overdrages til tredjepart uden Primahosts skriftlige accept.
For CMS løsninger gælder endvidere, at disse skal være placeret i vort servermiljø.
6. Betaling
Betalingsbetingelser aftales i forbindelse med afgivelse af tilbud. Såfremt særskilt aftale ikke er indgået herom, gælder betalingsbetingelsen 8 dage netto.
Modtages betalingen ikke senest 8 dage efter forfaldsdagen, beregnes der uden varsel morarenter fra forfaldsdagen.
Se endvidere pkt. 9. Ophør.
7. Ansvar
Kundens anvendelse, af udviklede Internet-løsninger med tilhørende del-elementer, sker i enhver henseende på eget ansvar.
Primahost påtager sig ikke nogen form for ansvar for rigtighed, lovlighed etc. af de informationer, som kunden afgiver til/modtager fra Internettet.
Såfremt kundens ulovlige og/eller ansvarspådragende handlinger/undladelser er skyld i, at Primahost bliver pålagt erstatning, afgift eller bøde, er kunden forpligtet til at friholde Primahost for disse.
Primahost påtager sig intet ansvar for forhold, som er uden for Primahosts kontrol, det være sig afbrydelser, forstyrrelser, forsinkelser og/eller manglende etablering. Denne ansvarsbegrænsning er således udvidet i forhold til sædvanlig force majeure.
Primahost er under ingen omstændigheder ansvarlig for en kundes drifts-, avance- og/eller andre indirekte tab.
Primahost er ikke ansvarlig i tilfælde af tab i forbindelse med uvedkommendes adgang til kundens systemer, herunder data, som befinder sig på kundens eller andres Internetservere.
8. Forhold omkring det fysiske servermiljø
For miljøet på og omkring serverne gælder der følgende regler:
- Primahost er i enhver henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.
- Der er normalt fri trafik og båndbredde. Grov udnyttelse af dette kan medføre begrænsninger.
- Der laves kun back-up af brugerdata efter forudgående aftale.
- Det er ikke tilladt at udvise adfærd, der generer andre
- Serveren må kun anvendes til større arkiver efter aftale
- Det er ikke tilladt at opbevare data på vore webhoteller som strider mod dansk lovgivning samt materiale af stødende, pornografisk og racistisk karakter.
- Det er ikke tilladt at installere processer, der arbejder i baggrunden (daemons, cron, jobs, bots o.l.), uden disse forud er godkendt af Primahost. Alle processer af denne art vil blive stoppet uden varsel.
- Al webdesign og programmering skal udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik.
- Primahost bestræber sig på, at alle systemer er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. Primahost er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt.
9. Ophør
Alle abonnementer betales forud og kan til enhver tid opsiges med en måneds varsel til udløbet af en periode. Primahost refunderer ikke betalinger såfremt kunden ønsker at opsige og nedlægge sit abonnement midt i en periode.
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af løbende aftaler er Primahost berettiget til, uden yderligere varsel, at opsige aftalen samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt.
Som væsentlig misligholdelse kan f.eks. nævnes:
- kundens manglende betaling
- lovstridige handlinger og/eller undladelser fra kundens side
- kundens uretmæssige brug af Primahost rettigheder
- at kunden tages under konkursbehandling
- at kunden anmelder betalingsstandsning
- manglende overholdelse af Primahosts regler for god adfærd i servermiljøet
10. Værneting
Kunden erklærer sig bekendt med Primahosts generelle forretningsbetingelser. Enhver tvist i anledning af denne aftale skal afgøres efter dansk ret med Sø- og handelsretten i København som værneting i første instans.
11. Ændring af betingelser
Forretningsbetingelserne kan af Primahost ændres med et varsel på 30 dage.