Primahosts profil

Primahost er en ny afdeling under Primanet med et klart formål: At give Primanets medlemmer og andre interesserede en god mulighed for at få en professionelt designet hjemmeside. Idégrundlaget for Primahost er grundlæggende det samme som for Primanet: "Det skal være nemt, godt og billigt", hvilket muliggøres via foreningstanken og den dertil hørende non-profit forretningsmodel.

Primanets professionelle og moderne serverpark er grundlaget for dette initiativ, som vi har kombineret med professionelt webdesign. Hermed giver vi Primanets medlemmer på Djursland og omegn mulighed for at få endnu mere ud af deres medlemsskab.

Primanet og hjemmeside-bureauet Primahost har base på Norddjurs.




 



Foreningen Primanet

Primanet er foreningsbaseret med en klart formuleret grundtanke: At sikre, at befolkningen på Djursland også får adgang til den moderne IT-infrastruktur med højhastighedsbredbånd - selv om de bor langt fra storbyen. Den store frivillige indsats, visioner og stædighed har gjort denne idé til en success, og Primanet er langsomt men sikkert blevet til en af de største internetudbydere på Djursland.

Den brede dækning i det meget store og ret tyndt befolkede geografiske område er muliggjort ved at benytte trådløs teknologi, der samtidig sikrer at højhastighedsbredbånd er noget alle har råd til.

Foreningerne bag Primanet har efterhånden eksisteret i 10 år. Udviklingen har gjort, at folk på Djursland nu ved, at der ikke bare er tale om en døgnflue, men at der er tale om en professionelt indstillet organisation, der er kommet for at blive. Dette ses tydeligt i medlemsprofilen, hvor der i dag kommer flere og flere institutioner og virksomheder med.




Nyt fra Primahost

17.06.2011

I forbindelse med sammenlægningen af bredbåndsforeningerne Rougsø Net og Norddjurs Net, til bredbåndsforeningen Primanet, har Primahost stået for udarbejdelsen af Primanets nye hjemmeside.

03.12.2010

Primanet har, som noget helt nyt, startet et webafsnit, der tilbyder hjemmesideløsninger og hosting af hjemmesider til både virksomheder, foreninger og private.