Farvel fra den ‘gamle’ – og -velkommen til den ‘nye’ .. 😎 ..

    Efter aftale med ’Rimsøhus’ formandskab og Rimsø-Kastbjerg sogns hjemmesideredaktør – Dorthe Hansen – overtager Dorthe fremover redaktionen af forening Rimsøhusets hjemmeside. – Dette indebærer bla totalrenovering af hjemmesiden, dens design og opbygning.

    I den forbindelse har jeg besluttet at ’vinke farvel’, med et lille rids over den forgangne periode som ansvarshavende for journalisering af det stof, der i digital form har været med til, at definerer foreningen og dets virke. – Noget er med tiden ’faldet på gulvet’ andet glemt og borte, og ikke mindst opbygning og design er efterhånden lidt bedaget – men det er nu sådan det ér og det blev – og nyt kommer til.

    For de der har svært ved – eller ikke ’orker’ – at læse mere end tre linjer, anbefales det – allerede nu – at gå til bunden af teksten. – Det tager tre minutter at læse – det tog tre timer at skrive …. så’en cirka.

    Igennem årene har jeg efter bedste evne forsøgt at holde en ’journalistisk neutral’ tilgang til redigering af hjemmesiden. Det har i tillæg hertil været muligt for alle, at komme med bidrag til forsidens indlæg, gennem en ’Skriv Kommentar’ funktion, som desværre kun er blevet brugt i meget – meget begrænset omfang.

    Som nævnt har bestyrelsen accepteret formandsskabets indstilling til, at hjemmesiden som led i forårsrengøringen, skal omkalfatres. – Hvilke aftaler om redaktionel profil og indhold, og under hvilke kondisioner fremtidigt indhold og nyhedsmails skal udgives, er undertegnede ikke gjort bekendt med, på trods utallige ubesvarede forespørgsler rettet til aftaleparterne de sidste fire måneders tid – includeret den tid jeg stadigt havde sæde i bestyrelsen. Dette kan blandt mange andre tilfælde ses som eksempel på de faktuelle beslutningstagernes ’tavshed’ og håndtering af den demokratiske proces. – Om den fremtidige redaktør – som jo (endnu ?:0) ikke har sæde i bestyrelsen – fremtidigt alene skal agerer som formandsskabets talerør, eller om hun vil have redaktionel selvstændighed vides af andre grunde endnu ikke. Det bliver interessant se, hvorledes det kommer til at udfolde sig.

    Men inden hjemmesiden bliver rengjort, vil jeg her lige forsøge at trække et par linjer op i min læsning af hjemmesiden som historisk dokument, så ihverttilfælde ikke foreningens historie – som det ’barn’ der her er blevet nurset om – helt ryger ud med det badevand, som uværgerligt vil skylle hen over dokumentsamlingen – når der kommer ny redaktør på. En redaktør der i denne sammenhæng træder relativt sent ind i foreningens historiske forløb og derfor heller ikke har det samme blik på – for så vidt, at dette blik overlades til redaktøren – at formulerer. – En proces ’man’ på ingen måde kan stille den kommende redaktør til ansvar for. – Men det kan da undre, at undertegnede er blevet holdt helt og aldeles uden for viden om hvilke ansvar og uafhængighed i den redaktionelle linie der er aftalt med formandsskabet. –

    I forlængelse af ovenstående, vil jeg anbefale alle – medens tid er – at gå tilbage i tiden, enten via egne erindringer eller via de på hjemmesiden opbevarede dokumenter, såsom referater af stormøder, medlemsmøder, billeder, arrangements kalenderen osv. og der forsøge, at se den udvikling og de forandringesproces der over årene har været i organisation og engagement. – Om det er en god eller dårlig udvikling, er for så vidt uvedkommende; men for de der som undertegnede er lokal- og social historisk interesserede, kan denne slags bevægelser vække til eftertanke – men ej til kritik. – Virkeligheden står ikke til diskussion – kun tolkningen af den.

    I min læsning af ’historien’, startede Rimsøhuset op som en fællesskabsdrevet vision, om et fællesrum for den kreativitet og virkelyst der i mere spredt form fandtes på egnen og som – i og med de mange og store lokaler – faciliterede de mange muligheder som de nu åbne døre til det tidligere plejehjem gav: – De inkluderende muligheders tumleplads.

    Ved at bladre i de – nu gamle – billeder, og læse i kalender og referater, vil ’man’ se hvor stor og bred en opbakning projektet havde i starten. – Stormøder – støttefester – forskelligartede værksteder – fester – underholdning. – – Med kravet om køb af ejendommen, og med anderledes krav til strukturering og ansvarstagelse, blev alvoren i projektet mere tydelig. – Og i den forbindelse også – spørgsmålet om organisationsform, dvs hvorledes beslutningsprocesserne skulle håndteres i – eller af fællesskabet.

    En længere og ikke mindst slidsom opgave med at få etableret de økonomiske rammer og det grundlag hvorpå huset fremover kunne fortsætte. – I denne proces kunne det se ud til at ’barnet’: oplevelsen af den fælles-kreativitet, kom til at blive en mindre del end behovet for at holde ’badevandet’ rent. – Der blev sprællet og gjort ved, men den økonomiske jernhandske og det fysiske hus’ mange utætheder, fik øjensynligt overtaget. – De kreative værksteder lukkede ned efter tur, og erhvervsdelen fyldte mere og mere. – Et væld af fællesmøder hvor driften af huset blev debatteret – kombineret med en bestyrelse der parallelt hermed syntes i stigende grad, at praktiserer den autonomi i processen, som bestyrelsen mente var legitim, på trods af menigmedlemmers samlede beslutning om indsigt og inkluderet meddelagtighed i beslutningsprocesserne. 

    Som mange andre initiativer – lokale som globale – blev det tydeliggjort, at demokrati er en vanskelig og tidskrævende samværsform, hvorimod autokrati er en hurtig og manøvredygtig ledelsesstil. – Og når en bestyrelses (måske eneste ?) fælles projekt er at sørge for, at økonomi og jura er på plads, – og her skal der til tider handles hurtigt – kan det ikke undre, at bestyrelsen i højere grad opfatter sig selv som ledelse. De inkluderende muligheders tumleplads syntes at tenderer til at have forandret sig til: –  De ekskluderede umuligheders holdeplads.

    Barnet syntes – i kampens hede – at være på vej ud med badevandet for et efterlade en nyvasket pengemaskine.

    Foreningen ’Rimsøhuset’ – så vidt jeg læser det – står nu ved den korsvej, hvor der her midt i ’Den Store Forårsrengøring’ ved generalforsamlingen skal tages stilling til hvilken vej og med hvilket engagement og indhold foreningen skal bevæge sig videre ind i fremtiden. –

    Stil op til generalforsamling! – Stil op til bestyrelse, – Stil op med din stemme – Stil dig op for din mening – Stil op for dit engagement !

At blive væk – er også at tage stilling !

Det er nu det er er forår. – Det er nu det foregår !

…. og I ved: Hvor – det foregår !

    Og mig selv sagde hunden ? – jeg har forflyttet mig fra lokalområdet – og mon ikke der er andre bagerier her uden for sognet, hvor der stadigt er højt til loftet duften er appetitvækkende ?:0)

    Og selv om en alvorstung bestyrelse har fået fjernet §13 i vedtægterne: ”Kardemommeloven”, – så regner jeg med, at der for en sidste stund – stadigt burde være plads til en sidste selvironisk bemærkning: